This is not the document you are looking for? Use the search form below to find more!

Report home > Art & Culture

Single Tax

5.00 (1 votes)
Document Description
Single,Taxers,land
File Details
  • Added: May, 16th 2010
  • Reads: 219
  • Downloads: 9
  • File size: 668.12kb
  • Pages: 5
  • Tags: single, tax, land
  • content preview
Submitter
  • Name: Mike
Embed Code:

Add New Comment




Related Documents

Examining the Effect of the Earned Income Tax Credit on the Labor Market Participation of Families on Welfare

by: shinta, 59 pages

This paper examines the employment effects of the earned income tax credit (EITC). We use a unique dataset, created by matching administrative data from public assistance records, ...

Labor Supply and Income Effects of the Earned Income Tax Credit and Welfare Programs

by: shinta, 38 pages

This paper examines the effect of the Earned Income Tax Credit (EITC) and welfare programs on the labor supply and income of single mothers. We char- acterize the nonlinear budget ...

THE CONTAMINATION TAX

by: rika, 16 pages

Contamination values are not part of the tax base for the purpose of general property taxes. The contamination tax is not a property tax. It is a property related tax. The contamination tax applies ...

Method for the Determination of Beta Carotene in Supplements and Raw Materials by Reversed-Phase Liquid Chromatography : Single Laboratory Validation

by: shinta, 13 pages

A single laboratory validation (SLV) study was conducted for a liquid chromatography (LC) method for the determination of total and all-trans-b-carotene in a variety of dietary

Single Cell Protein (SCP) production from UF cheese whey by Kluyveromyces marxianus

by: shinta, 6 pages

The aim of this study was to produce single cell protein (SCP) from ultra filtration permeate cheese whey. Cheese whey was fermented by Kluyveromyces marxianus under batch and aerobic condition ...

Domestic Partner Health Benefits and Tax Policy

by: shinta, 3 pages

Most nonelderly women, and most Americans in general, get their health care coverage tax- free from an employer. In the United States, most women with health insurance ...

Singapore Tax Information Info by Singapore Company Registration Specialist

by: paulmedia, 2 pages

Singapore Tax Information by Singapore Company Formation Agent

Trends in Book-Tax Income and Balance Sheet Differences

by: shinta, 37 pages

We use Compustat and tax return data to describe trends from 1991-1998 in differences between book and tax measures of income and balance sheet amounts. Our primary findings confirm that ...

Implicit Social Security Tax Rates across Labor Supply Margins

by: shinta, 27 pages

The implicit Social Security tax rate, defined as the Social Security taxes paid net of benefits accrued as a percentage of earnings, is a measure of the work disincentives from the ...

Payroll Tax Guide

by: shinta, 5 pages

Payroll is one of the most challenging areas that an employer has to deal with and understand. There are a number of taxes that a business owner (employer) is responsible for paying. He is

Content Preview
Mutualisten Maj 2010
Georgeisme & Jordspørgsmålet
1
Af Michael Andersen
- Skal samfundsskabte værdier privatiseres?
enry George (1839-1897), født i Philapdelphia USA,
Amter og kommuner bruger jordrenten som simpel ekstraskat uden at forholde sig til
var forfærdet over at se fattigdommen omkring ham i
H
om grundejere overhovedet har ret til samfundsksabt værdi.
en af verdens mest velstående byer. Velstanden blev
fortrinsvis suget op af de stigende grundpriser. Henry George
udgav i 1879 bogen ”Fremskridt og Fattigdom” der udsprang af
Ikke desto mindre kan jordrenten på utraditionel vis adressere en vigtig årsag til den
denne sociale indignation. Bogens popularitet i det 19. århundrede var
2
sociale ulighed i Danmark, nemlig de arbejdsfrie indkomster der optræder som en
kun overgået af bibelen og lagde fundamentet for en verdensomspændende bevægelse.
betydelig friværdi, som husejere realiserer eller tilfældige arvinger overtager. Jordrenten
I bogen advokerer Henry George reduktion af skatter, mere frihandel og vigtigst alles
virker som en progressiv skat der beskatter dem, der i forvejen har mest, samtidig er den
ret til andel i jordens værdi. Jordens værdi, mener Georgeister ikke er udtryk for den
svær for de velbjergede at argumentere imod. Når der i Danmark alligevel kun opkræves
enkelte ejers indsats. Jordens værdi hænger sammen med udviklingen i samfundet og
en ubetydelig jordrente, som promille efter kommunalbestyrelsens afgørelse, og der i
den værdi skal tilføres tilbage til samfundet. Georgeister mener at jordrenten, der med et
stedet akkumuleres store arbejdsfrie formuer i friværdi, skyldes det opportunistiske
ældre ord kaldes grundskyld, er den eneste gæld enhver har overfor samfundet, der står i
politikere, holder hånden over flertallet af vælgere i eget hus. Retsforbundet er et af de
forhold til den naturkapital offentligheden ekskluderes fra.
få partier i Danmark der vil justere jordrenten i opadgående retning med delvis
tilslutning fra Enhedslisten. Tværtom har det ikke skortet på de mere “sjove” tiltag i
Georgeister vil demokratisere beliggenhedsværdier gennem opkrævning af jordrente.
form af nye samfundsskadelige afdragsfrie lån og rentefradrag som har holdt
Nogen mener udbyttet af jordrenten primært skal gå til offentlig velfærd som kendes fra
økonomien kørende. Førstegangskøbere måtte gældsætte sig mest muligt mens de
den moderne velfærdsstat. Om jordrenten i praksis alene er tilstrækkelig til at finansiere
første udepå boligmarkedet scorede kæmpeavancer på salg. Margit Kjeldgaard, der er
offentlig velfærd er der uenighed om, det afhænger af forventning til velfærd, andre
kritisk overfor innovation af nye lånefor mer skriver om grundskyldens gunstige
kritikere påpeger offentlige velfærd har tilbøjelighed for at blive dyrere og betyde mere
indvirkning på lån og købspris:
offentlig administration og færre varme hænder. Andre vil distribuere jordrenten som
Det smarte ved grundskyld og ejendomsværdiskat er at disse skatter stabiliserer priserne på
dividender enhver borger lille som stor vil få direkte andel i uden offentlig indblanding.
ejendommene, fordi de står i forhold til priserne. Jo mere man betaler af disse skatter, desto
Med dette borgerudbytte sker et paradigmeskifte i selve opfattelsen af grundlaget
mindre har man råd til at betale i ydelser til realkreditten og banken, så desto lavere købspris.
hvormed offentlig ydelse kan tildeles. Borgerudbyttet bliver en moralsk kompensation
Skattestoppet i 2002, som fastfrøs ejendomsværdiskatten og kun tillader stigninger i
grundskylden på 4-7 % om året, fik priserne til at stige. Og det har betydet en enorm ulighed i
og fungerer dermed som mere værdigt alternativ til eksempelvis kontanthjælp.

mellem gamle boligejere og nye boligejere, mellem store og små boligejere og mellem
boligejere og lejere. Det er en skændsel 1

I 1902 blev den danske Henry George forening stiftet. Senere i 1919 blev Retsforbundet
3
Hans-Christian Søgaard Andersen fra Retsforbundets landsledelse har samme øje for
dannet i Danmark. Retsforbundets partiprogram tager udgangspunkt i Henry Georg
4
e’s
det skæve Danmark og kritiserer regeringen og især venstreoppositionen der ellers
jordrentefilosofi. Fra 1926 og op til 1981 havde Retsforbundet skiftende held med at
ytrer hensigt om at ville rette op på de t skæve Danmark:
blive repræsenteret i Folketinget. Retsforbundet prøver i skrivende stund at samle
S og SF taler stadig om at Danmark er ”skævt”, og regeringen V og K forsvarer sig ved at sige, at
underskrifter for at sikre opstilling ved næste Folketingsvalg. I nyere tid er filosofien bag
indkomstskatten skal ned, så det kan betale sig at arbejde. Ingen af dem forholder sig til det reelle
jordrenten om alles ret til andel i jordens værdi fortrængt fra den offentlige bevidsthed.
problem. Nemlig at ”skævt” i Danmark betyder, om man har ejet en ejerbolig før 2003 eller ej 2
(1) Nogen tilhængere af Georgismen kan ikke lide sammenstillingen af navn på en afdød person og isme
(1) Margit Kjeldgaard, cand.polit og forfatter til bogen “Boligmarkedet og boligpolitik I Danmark” (2006)
som er udtryk for et større tankesystem. Nogen foretrækker Geoisme af den græske betydning jord.
citat fra indlæg skrevet på Modkraft debatforum <www.modkraft.dk>
(2) http://www.henrygeorge.org/pdfs/PandP_Drake
Fremskridt og Fattigdom i nyere. red. udgave <
.pdf>
(2) http://www.retsforbundet.dk/debat/ledelse/2010/10-c
Hvem vil være millionær? <
hristiana.htm>
(3) <www.henrygeorge.dk> (4) <www.retsforbundet.dk>

Mutualisten Maj 2010
Georgeisme & Jordspørgsmålet
1
Af Michael Andersen
- Skal samfundsskabte værdier privatiseres?
enry George (1839-1897), født i Philapdelphia USA,
Amter og kommuner bruger jordrenten som simpel ekstraskat uden at forholde sig til
var forfærdet over at se fattigdommen omkring ham i
H
om grundejere overhovedet har ret til samfundsksabt værdi.
en af verdens mest velstående byer. Velstanden blev
fortrinsvis suget op af de stigende grundpriser. Henry George
udgav i 1879 bogen ”Fremskridt og Fattigdom” der udsprang af
Ikke desto mindre kan jordrenten på utraditionel vis adressere en vigtig årsag til den
denne sociale indignation. Bogens popularitet i det 19. århundrede var
2
sociale ulighed i Danmark, nemlig de arbejdsfrie indkomster der optræder som en
kun overgået af bibelen og lagde fundamentet for en verdensomspændende bevægelse.
betydelig friværdi, som husejere realiserer eller tilfældige arvinger overtager. Jordrenten
I bogen advokerer Henry George reduktion af skatter, mere frihandel og vigtigst alles
virker som en progressiv skat der beskatter dem, der i forvejen har mest, samtidig er den
ret til andel i jordens værdi. Jordens værdi, mener Georgeister ikke er udtryk for den
svær for de velbjergede at argumentere imod. Når der i Danmark alligevel kun opkræves
enkelte ejers indsats. Jordens værdi hænger sammen med udviklingen i samfundet og
en ubetydelig jordrente, som promille efter kommunalbestyrelsens afgørelse, og der i
den værdi skal tilføres tilbage til samfundet. Georgeister mener at jordrenten, der med et
stedet akkumuleres store arbejdsfrie formuer i friværdi, skyldes det opportunistiske
ældre ord kaldes grundskyld, er den eneste gæld enhver har overfor samfundet, der står i
politikere, holder hånden over flertallet af vælgere i eget hus. Retsforbundet er et af de
forhold til den naturkapital offentligheden ekskluderes fra.
få partier i Danmark der vil justere jordrenten i opadgående retning med delvis
tilslutning fra Enhedslisten. Tværtom har det ikke skortet på de mere “sjove” tiltag i
Georgeister vil demokratisere beliggenhedsværdier gennem opkrævning af jordrente.
form af nye samfundsskadelige afdragsfrie lån og rentefradrag som har holdt
Nogen mener udbyttet af jordrenten primært skal gå til offentlig velfærd som kendes fra
økonomien kørende. Førstegangskøbere måtte gældsætte sig mest muligt mens de
den moderne velfærdsstat. Om jordrenten i praksis alene er tilstrækkelig til at finansiere
første udepå boligmarkedet scorede kæmpeavancer på salg. Margit Kjeldgaard, der er
offentlig velfærd er der uenighed om, det afhænger af forventning til velfærd, andre
kritisk overfor innovation af nye lånefor mer skriver om grundskyldens gunstige
kritikere påpeger offentlige velfærd har tilbøjelighed for at blive dyrere og betyde mere
indvirkning på lån og købspris:
offentlig administration og færre varme hænder. Andre vil distribuere jordrenten som
Det smarte ved grundskyld og ejendomsværdiskat er at disse skatter stabiliserer priserne på
dividender enhver borger lille som stor vil få direkte andel i uden offentlig indblanding.
ejendommene, fordi de står i forhold til priserne. Jo mere man betaler af disse skatter, desto
Med dette borgerudbytte sker et paradigmeskifte i selve opfattelsen af grundlaget
mindre har man råd til at betale i ydelser til realkreditten og banken, så desto lavere købspris.
hvormed offentlig ydelse kan tildeles. Borgerudbyttet bliver en moralsk kompensation
Skattestoppet i 2002, som fastfrøs ejendomsværdiskatten og kun tillader stigninger i
grundskylden på 4-7 % om året, fik priserne til at stige. Og det har betydet en enorm ulighed i
og fungerer dermed som mere værdigt alternativ til eksempelvis kontanthjælp.

mellem gamle boligejere og nye boligejere, mellem store og små boligejere og mellem
boligejere og lejere. Det er en skændsel 1

I 1902 blev den danske Henry George forening stiftet. Senere i 1919 blev Retsforbundet
3
Hans-Christian Søgaard Andersen fra Retsforbundets landsledelse har samme øje for
dannet i Danmark. Retsforbundets partiprogram tager udgangspunkt i Henry Georg
4
e’s
det skæve Danmark og kritiserer regeringen og især venstreoppositionen der ellers
jordrentefilosofi. Fra 1926 og op til 1981 havde Retsforbundet skiftende held med at
ytrer hensigt om at ville rette op på de t skæve Danmark:
blive repræsenteret i Folketinget. Retsforbundet prøver i skrivende stund at samle
S og SF taler stadig om at Danmark er ”skævt”, og regeringen V og K forsvarer sig ved at sige, at
underskrifter for at sikre opstilling ved næste Folketingsvalg. I nyere tid er filosofien bag
indkomstskatten skal ned, så det kan betale sig at arbejde. Ingen af dem forholder sig til det reelle
jordrenten om alles ret til andel i jordens værdi fortrængt fra den offentlige bevidsthed.
problem. Nemlig at ”skævt” i Danmark betyder, om man har ejet en ejerbolig før 2003 eller ej 2
(1) Nogen tilhængere af Georgismen kan ikke lide sammenstillingen af navn på en afdød person og isme
(1) Margit Kjeldgaard, cand.polit og forfatter til bogen “Boligmarkedet og boligpolitik I Danmark” (2006)
som er udtryk for et større tankesystem. Nogen foretrækker Geoisme af den græske betydning jord.
citat fra indlæg skrevet på Modkraft debatforum <www.modkraft.dk>
(2) http://www.henrygeorge.org/pdfs/PandP_Drake
Fremskridt og Fattigdom i nyere. red. udgave <
.pdf>
(2) http://www.retsforbundet.dk/debat/ledelse/2010/10-c
Hvem vil være millionær? <
hristiana.htm>
(3) <www.henrygeorge.dk> (4) <www.retsforbundet.dk>

Mutualisten Maj 2010

Økonomiske og moralske implikationer
Fuld jordrente er som Rothbard skriver de facto makulation af grundens salgspris:
- kritik fra Milton Friedman og Murray Rothbard
En 100 procent skat på leje vil prompte få kapitalværdien af jord til at falde til annual. Siden
ejere ikke kan få nogen leje, bliver grunden værdiløs på markedet 1
Selvom store dele af Milton Friedmans økonomiske tænking er afvisning af skat
Men det betyder ikke at grunden ikke er noget værd på markedet. Sålænge der er
anerkender han Henry George’s ide om jordrente har kvalitet, fordi jordrenten ikke
tilstrækkelig med mennesker vil attraktiv jord have værdi. Indkassering af leje af andre
forvrider, som andre skatter. Skat på lønindtægt forvrider derimod efterspørgsel og
end den enkelte jordejer, har ingen effekt på nytte. Jordrenten rangordner efterspørgsel
udbud af arbejdskraft. Jordrenten ser Milton Friedman som det mindste af onder der
på markedet ved at give jordbesidderen direkte økonomisk incitament til at give afkald
gør det muligt at reducere mere uhensigtsmæssige skatter og simplificere det
på overflødig besiddelse, der opstår derfor ikke det kaos og stormløb om de gode
uoverskuelige skattesystem. Jordrenten kan erstatte komplekse skattetekniske regler
1
beliggenheder som Rothbard polemiserer.
hvis den gøres til primær offentlig indtægtskilde hvilket vil betyde mindre administration
og kræve færre kontrolinstanser for at sikre folk ikke snyder. Georgeister mener man ved
Det er rigtigt at tidsfaktoren, det vil sige det at vente og spare op, er en komponent i
at koncentrere den samlede offentlige opmærksomhed omkring beliggenhedsværdi kan
skabelsen af velstand. Men snarere gjaldt det for både Mao’s Kina og det Indien som
lykkes med at få opkrævet offentlig indtægt mest korrekt i forhold til tiltænkt
England berigede sig på at jorden var utilgængelig for samfundet. Jordrenten kan sikre
skatteteknisk virkning.
tilgængelighed og alle får andel i værdien af naturresurser. Fattigdom må ikke bort-
forklares med resurseforbandelse (Sachs & Stieglitz) eller mangel på spekulanter og tid.2
Vi mangler stadig at adressere det centrale moralske aspekt af fuld gr undskyld —at intet
Rothbard (1926-1995), tidligere hovedeksponent for den Østrigske økonomiske skole,
individ har ret til at eje værdien af jord 3
fortaler for moderne libertarianisme og anarko-kapitalisme, var naturligvis enig så langt
med Henry George’s udsagn om fjernelse af skatter fra produktion ville være som at
Den opfattelse bygger Rothbard på den tidligere fejlantagelse om at jordrenten vil få
fjerne en tung sten fra en fjeder. Hvad der forstås ved produktivt var der imidlertid noget
jordens værdi til at falde til ingenting. Tværtom mener Georgeister alle individer skal
uenighed om som det fremgår af Rothbard’s publicerede kritik af Georgeismen.
2
have andel i værdien af jord og ikke kun jordejeren. Jordrenten vil være den
Jordrenten, hævder Rothbard, hæmmer produktion fordi den straffer den “produktive”
brugerbetaling der beskytter jordens værdi og individets ret til at eje jorden.
spekulant. Rothbard argumenterer velstand skabes af menneskelig energi, jord og tid.
Forfærdelsen over valuarer vurderer beliggenhedsværdi, der er forudsætningen for
Kina og Indien har mennesker og jord men mangler “tid” for at nå velstanden i vesten.
jordrenten, tynger Rothbard:
Ved at betone tid som vigtig komponent i skabelse af velstand mener Rothbard
Men vurderingen kan ikke være andet end ren og skær arbitrær. Og under indflydelse af
spekulanten har en vigtig funktion, der tjener samfundets interesse, fordi denne over tid
politik, bliver det en politisk handling. Værdi kan kun determineres ved bytte på markedet.
ved at spekulere i jord forhindrer bosættelse eller produktion, indtil den tilsyneladende
Værdi kan ikke besluttes af obser vatører udefra 4
rette køber melder sig. Producenten placerer sin produktion optimalt hvor spekulantens
pris har afskrækket andre fra at anlægge en mindre hensigtsmæssig produktion.
Rothbard har ret i jordrenten approksimeres og derfor involverer flere aktører der
Rothbard opsummerer:
intervenerer i bedømmelsen end den tilnærmede værdi der kommer til udtryk som pris
mellem blot én køber og én sælger på et marked. Til forsvar for Georgeisterne er
Jordrenten vil fuldkommen udslette markedets vigtige funktion med at forsyne bedste
sælgeren alle berørte med andel i jordens værdi hvorfor handlen slet ikke kan eller
beliggenheder for menneskets produktive aktiviteter, og effektiv brug af tilgængelig jord 3
endsige skal reduceres til et spørgsmål mellem to individer som Rothbard advokerer.
Det udsagn bygger ifølge Georgeistisk økonomisk lære på en misforståelse af
Rothbard forsøger dramatisk at tilskrive Georgeisterne motiv om nationalisering:
spekulantens funktion på et marked. Sådan som spekulanter (og jordbesiddere generelt)
Georgeister benægter ikke jordværdi forbedres gennem menneskelig arbejde: skove bliver
tildeler beliggenhed er udtryk for deres ønsker mere end for markedskræfter. For
ryddet, jorden bliver pløjet (...) men de adskiller den økonomiske værdi af forbedringerne fra
Georgeister er det netop spekulantens kontrol over markedet der er problematisk.
beliggenhedsværdien. Den første forbliver på private hænder; sidstnævnte vil tilfalde
"samfundet"-som er, samfundets repræsentant, regeringen. 100 procent skat på den årlige
Det er den værdi spekulanten scorer, den fremtidige værdi af grunden,
indtægt fra leje af jord svarer til intet andet end nationalisering. Ethvert forsøg fra
samfundets side på at udøve kontrol over jordbesiddelse betyder nationalisering.
Georgeister kapitaliserer til nutidig værdi gennem fuld jordrente der gør
Nationalisering betyder ikke at eliminere individers ejerskab; det betyder ejerskab flyttes fra
spekulanten til en overflødig komponent i markedets funktionsmåde
producenter til bureaukrater. Der er ingen entitet kaldet samfundet; der er kun interagerende
individer 5
(1) ibid 298
(1) Blaug. Economica, New Series, 47, no. 188 [1980] side 472
(2) Beh. mere dybdegående i Georgeisten
<http://www.soelvkuglen.dk>
Fred Harrison’s Sølvkuglen (2008)
(2) Rothbard, The Single Tax: Econ. & Moral Implications <http://mises.org/rothbard/georgism.pdf>
(3) Rothbard,
side 302
The Single Tax: Econ. & Moral...
<http://mises.org/rothbard/georgism.pdf>
(3) ibid 298
(4) ibid 296 (5) ibid 302

Mutualisten Maj 2010

Økonomiske og moralske implikationer
Fuld jordrente er som Rothbard skriver de facto makulation af grundens salgspris:
- kritik fra Milton Friedman og Murray Rothbard
En 100 procent skat på leje vil prompte få kapitalværdien af jord til at falde til annual. Siden
ejere ikke kan få nogen leje, bliver grunden værdiløs på markedet 1
Selvom store dele af Milton Friedmans økonomiske tænking er afvisning af skat
Men det betyder ikke at grunden ikke er noget værd på markedet. Sålænge der er
anerkender han Henry George’s ide om jordrente har kvalitet, fordi jordrenten ikke
tilstrækkelig med mennesker vil attraktiv jord have værdi. Indkassering af leje af andre
forvrider, som andre skatter. Skat på lønindtægt forvrider derimod efterspørgsel og
end den enkelte jordejer, har ingen effekt på nytte. Jordrenten rangordner efterspørgsel
udbud af arbejdskraft. Jordrenten ser Milton Friedman som det mindste af onder der
på markedet ved at give jordbesidderen direkte økonomisk incitament til at give afkald
gør det muligt at reducere mere uhensigtsmæssige skatter og simplificere det
på overflødig besiddelse, der opstår derfor ikke det kaos og stormløb om de gode
uoverskuelige skattesystem. Jordrenten kan erstatte komplekse skattetekniske regler
1
beliggenheder som Rothbard polemiserer.
hvis den gøres til primær offentlig indtægtskilde hvilket vil betyde mindre administration
og kræve færre kontrolinstanser for at sikre folk ikke snyder. Georgeister mener man ved
Det er rigtigt at tidsfaktoren, det vil sige det at vente og spare op, er en komponent i
at koncentrere den samlede offentlige opmærksomhed omkring beliggenhedsværdi kan
skabelsen af velstand. Men snarere gjaldt det for både Mao’s Kina og det Indien som
lykkes med at få opkrævet offentlig indtægt mest korrekt i forhold til tiltænkt
England berigede sig på at jorden var utilgængelig for samfundet. Jordrenten kan sikre
skatteteknisk virkning.
tilgængelighed og alle får andel i værdien af naturresurser. Fattigdom må ikke bort-
forklares med resurseforbandelse (Sachs & Stieglitz) eller mangel på spekulanter og tid.2
Vi mangler stadig at adressere det centrale moralske aspekt af fuld gr undskyld —at intet
Rothbard (1926-1995), tidligere hovedeksponent for den Østrigske økonomiske skole,
individ har ret til at eje værdien af jord 3
fortaler for moderne libertarianisme og anarko-kapitalisme, var naturligvis enig så langt
med Henry George’s udsagn om fjernelse af skatter fra produktion ville være som at
Den opfattelse bygger Rothbard på den tidligere fejlantagelse om at jordrenten vil få
fjerne en tung sten fra en fjeder. Hvad der forstås ved produktivt var der imidlertid noget
jordens værdi til at falde til ingenting. Tværtom mener Georgeister alle individer skal
uenighed om som det fremgår af Rothbard’s publicerede kritik af Georgeismen.
2
have andel i værdien af jord og ikke kun jordejeren. Jordrenten vil være den
Jordrenten, hævder Rothbard, hæmmer produktion fordi den straffer den “produktive”
brugerbetaling der beskytter jordens værdi og individets ret til at eje jorden.
spekulant. Rothbard argumenterer velstand skabes af menneskelig energi, jord og tid.
Forfærdelsen over valuarer vurderer beliggenhedsværdi, der er forudsætningen for
Kina og Indien har mennesker og jord men mangler “tid” for at nå velstanden i vesten.
jordrenten, tynger Rothbard:
Ved at betone tid som vigtig komponent i skabelse af velstand mener Rothbard
Men vurderingen kan ikke være andet end ren og skær arbitrær. Og under indflydelse af
spekulanten har en vigtig funktion, der tjener samfundets interesse, fordi denne over tid
politik, bliver det en politisk handling. Værdi kan kun determineres ved bytte på markedet.
ved at spekulere i jord forhindrer bosættelse eller produktion, indtil den tilsyneladende
Værdi kan ikke besluttes af obser vatører udefra 4
rette køber melder sig. Producenten placerer sin produktion optimalt hvor spekulantens
pris har afskrækket andre fra at anlægge en mindre hensigtsmæssig produktion.
Rothbard har ret i jordrenten approksimeres og derfor involverer flere aktører der
Rothbard opsummerer:
intervenerer i bedømmelsen end den tilnærmede værdi der kommer til udtryk som pris
mellem blot én køber og én sælger på et marked. Til forsvar for Georgeisterne er
Jordrenten vil fuldkommen udslette markedets vigtige funktion med at forsyne bedste
sælgeren alle berørte med andel i jordens værdi hvorfor handlen slet ikke kan eller
beliggenheder for menneskets produktive aktiviteter, og effektiv brug af tilgængelig jord 3
endsige skal reduceres til et spørgsmål mellem to individer som Rothbard advokerer.
Det udsagn bygger ifølge Georgeistisk økonomisk lære på en misforståelse af
Rothbard forsøger dramatisk at tilskrive Georgeisterne motiv om nationalisering:
spekulantens funktion på et marked. Sådan som spekulanter (og jordbesiddere generelt)
Georgeister benægter ikke jordværdi forbedres gennem menneskelig arbejde: skove bliver
tildeler beliggenhed er udtryk for deres ønsker mere end for markedskræfter. For
ryddet, jorden bliver pløjet (...) men de adskiller den økonomiske værdi af forbedringerne fra
Georgeister er det netop spekulantens kontrol over markedet der er problematisk.
beliggenhedsværdien. Den første forbliver på private hænder; sidstnævnte vil tilfalde
"samfundet"-som er, samfundets repræsentant, regeringen. 100 procent skat på den årlige
Det er den værdi spekulanten scorer, den fremtidige værdi af grunden,
indtægt fra leje af jord svarer til intet andet end nationalisering. Ethvert forsøg fra
samfundets side på at udøve kontrol over jordbesiddelse betyder nationalisering.
Georgeister kapitaliserer til nutidig værdi gennem fuld jordrente der gør
Nationalisering betyder ikke at eliminere individers ejerskab; det betyder ejerskab flyttes fra
spekulanten til en overflødig komponent i markedets funktionsmåde
producenter til bureaukrater. Der er ingen entitet kaldet samfundet; der er kun interagerende
individer 5
(1) ibid 298
(1) Blaug. Economica, New Series, 47, no. 188 [1980] side 472
(2) Beh. mere dybdegående i Georgeisten
<http://www.soelvkuglen.dk>
Fred Harrison’s Sølvkuglen (2008)
(2) Rothbard, The Single Tax: Econ. & Moral Implications <http://mises.org/rothbard/georgism.pdf>
(3) Rothbard,
side 302
The Single Tax: Econ. & Moral...
<http://mises.org/rothbard/georgism.pdf>
(3) ibid 298
(4) ibid 296 (5) ibid 302

Individer kan danne frivillig association (samfund) og regulere adgang til jord uden en
omnipotent stat. At benægte sådan er mangel på kendskab til kolonier og samfund af
nybyggere der regulerede adgang til resurser som var afgørende for individers overlevelse.
Georgeisterne har rig tradition for at levere harsk kritik af staten. Albert Jay Nock’s “ Our
Enemy, the State” er blot et af mange eksempler. Derimod er fraværende jordejeres
indkassering af leje og salgspris i dag politisk tæt forbundet med den statsmagt Rothbard
afsværger.
Vi er libertarianere der laver den klassiske distinktion mellem jord, arbejde og kapital.
Vi tror på privat besiddelse af land uden indblanding fra staten men på samfundets
indkassering af jordrente for at forhindre jord bliver monopoliseret
http://www.arden.delaware.gov/
Rothbard skriver:
Georgeister er enige med libertarianere at ethvert individ har retten over sig selv og den
ejendom han skaber (...) De udfordrer mange liber tarianere ved at anfægte det at individet
skulle have ret til at gøre krav på oprindeligt Gudsgivent land. Eftersom det er givet af Gud,
siger de, jorden tilhører samfundet som helhed (....). De siger, derfor, at individuel tilegnelse
af jord er umoralsk.(...)Vi kan acceptere præmissen om at jord er noget Gudsgivent, men vi
kan ikke udlede deraf jord er givet til samfundet jorden er givet til brug af individuelle
personer.
Rothbard angriber Georgisterne moralsk men erstatter blot en moral med en anden,
for vi kan heller ikke udlede at jorden er givet til brug af et individ der afkræver
samfundet afgift for ikke at forhindre brug af jorden. Spørgsmålet bør måske rettere
hedde hvilket system for at regulere ejendom individer føler mest naturligt; at en
instans gennemtvinger betaling af leje på vegne af en fraværende besidder eller
individet kompenseres som følge af eksklusion? Rothbard er insisterer på at anskue
jord som en vare på lige fod med dimser. Alligevel er det interessant, at Rothbard
kort antyder, en smule selvmodsigende, henover den i alt 18 sider lange kritik af
Georgeismen, at der eksisterer et jordspørgsmål og implicit moral om samme ikke
kan udledes logisk:
De fleste økonomer i dag ignorer helt jordspørgsmålet og Henry George. Jord anskues som
simpel kapital, med ingen specielle egenskaber eller problemer. Alligevel er der et
jordspørgsmål, og at ignorere det, skrinlægger ikke sagen. Georgeisterne har rejst, og rejser til
stadighed, spørgsmål der behøver svar 2
(1) ibid 303 (2) ibid 294

Document Outline

  • Page 4
  • Page 5
  • Page 6
  • Page 7
  • Page 8

Download
Single Tax

 

 

Your download will begin in a moment.
If it doesn't, click here to try again.

Share Single Tax to:

Insert your wordpress URL:

example:

http://myblog.wordpress.com/
or
http://myblog.com/

Share Single Tax as:

From:

To:

Share Single Tax.

Enter two words as shown below. If you cannot read the words, click the refresh icon.

loading

Share Single Tax as:

Copy html code above and paste to your web page.

loading